Stay at home Dad - i Grønland

Stay at home Dad - i Grønland

Mit eventyr

Her kan du læse om eventyr, tanker, følelser og betragtninger fra en dansker i Grønland.

Hverdag uden venner

HverdagPosted by Farmand 22 Jul, 2016 09:10:07
Det er lidt mærkeligt at være 3.535 km fra sine venner. Det er også underligt ikke rigtig at have en hverdag endnu. Jeg går nu ind i min 4. ferieuge, så det føles stadig som ferie, men hver dag bliver jeg alligevel mindet om, at vi rent faktisk bor her. Det er vores nye hjem.
Det går for alvor op for mig hver morgen, kl 07.48, når Trine forlader lejligheden, for at gå på arbejde.


Nogle dage bliver jeg grebet af savn, og må tørre en tåre væk fra øjenkrogen, når jeg bliver mindet om, at de mennesker, der betyder rigtig meget for mig også er rigtig langt væk. Her forleden havde jeg en virkelig klump-i-halsen-tåre-i-øjenkrogen-oplevelse. Vi står inde i en butik, og Albert finder det her lille skilt, hvor der står "Friends is the family we choose". Han kigger på mig og siger "Far, det vil jeg rigtig gerne købe og sende til Oskar, for jeg savner ham rigtig meget. Jeg skal nok selv betale." Så selvfølgelig køber vi det, så han kan sende det hjem til Købennordhavn. Mens vi er inde i butikken tikker der så en SMS ind fra min bedste ven. Da jeg læser den, får jeg akut anfald af høfeber. Eller også får jeg noget i øjet. Eller også bliver jeg bare skiderørt. Og der slår det mig - vi BOR her. Og vi kommer ikke hjem til København. Så føles et år lige pludselig som lang tid...

Men lige så hårdt og trist det er, at skulle undvære venner og familie, lige så fedt og fantastisk er det at være her. Tænk, at jeg får lov til at være 100% sammen med mine børn i 6 uger og jeg får lov til at være der for dem, når de har fri - i et helt år. Det er i mine øjne et kæmpeprivilegie. Det er som at holde barsel med helt selvkørende børn.
Som har slået lejr på terrassen smiley

Det er også nu, hvor især Albert udtrykker frustration over ikke at have nogle jævnaldrende at lege med. Og at hans skolesituation er uafklaret, gør jo ikke ligefrem situationen bedre. Til gengæld kører han så bare ned på Nuuk Playground og hænger ud med de andre BMX-drenge. Nogle taler grønlandsk, nogle taler dansk og alle har samme åbne tilgang, som man finder i skatermiljøet. Denne her bare-kom-med attitude, som er så fed. Og som er endnu mere udtalt heroppe end på skaterbanen i Fælledparken.

Jeg oplever en åbenhed og imødekommenhed, som er helt fantastisk. Det er som om alle vi møder, vil os det bedste. Og det er godt nok fedt. Jeg var fx nede og få lavet en ekstra nøgle til lejligheden hos Anders. Så står vi og taler om jagt. Jeg fortæller, at jeg har fået mit jagtbevis, så nu skal jeg have sat en lyddæmper på min riffel, og spørger, om han ved, hvem der kan sådan noget. Så han lover at finde ud af, hvem der kan det. Hvis jeg lige giver ham en dag, så kan jeg bare ringe, så skal han nok finde ud af, hvem der kan det. Det er sq fantastisk.

Så selv om vi har en hverdag uden venner, så er vi ved godt mod. For livet er godt i Godthåb. Rigtig godt. Og vi har et gæsteværelse, der står tomt. Så kom glad. Vi har både bil og bikes til at bringe os rundt på eventyr :-)







Ferie og følelser

HverdagPosted by Farmand 08 Jul, 2016 09:08:55
Klokken er 23.55 og det er lyst som en grå dansk sommerdag udenfor. Og indenfor for den sags skyld. Jeg sidder og kigger på Smilla, der har indrettet soveplads i kanarpen i stuen. Hvordan kan hun sove, når det er så lyst?
Jeg kan selv begynde at mærke effekten af de Hvide Nætter. Kl er 01 og jeg er ikke træt.
Godt vi har ferie.

Klokken er 8 og jeg vågner ved at døren går. Det er tømreren, der skal sætte en hylde op i Smillas værelse. Jeg skal lige vænne mig til, at heroppe går man bare ind. Det er egentlig ret hyggeligt, men også lidt mærkeligt for en bydansker som mig.

Jeg bliver hele tiden lidt overrasket over, hvor venlige og imødekommende man er heroppe. Uanset hvem vi møder, bliver vi taget imod med åbne arme. Fx faldt vi snak med ekspedienten i en outdoor-butik, som inviterede Albert og mig med ud at køre MTB. De er nogle stykker, der mødes hver tirsdag, og vi er meget velkomne til at køre med, når vi kan.

Vi er nu i en tid, hvor det både er ferie og hverdag. For hver dag er der praktiske ting, der skal ordnes. Vi har fx ikke fået persienner op endnu (de skulle have været monteret i mandags), så vi prøver at mørkelægge soveværelserne med dynebetræk, der er hængt på med gaffatape. Ajungilak...

Det er også en tid, hvor følelserne er i spil. Albert brændte helt sammen forleden dag, og det var som om at det pludselig gik op for ham, at det her er hjem nu, og at han ikke lige kommer til at se vennerne derhjemme før om lang tid. Så blev savnet lige pludselig meget virkeligt. Og han blev meget ked.

Så står man der som forældre og tænker om det virkelig er det rigtige vi har gjort. Er det en god idé at rive familien op med rode, og plante den i denne golde arktiske ørken?
Ja! Det er jeg faktisk sikker på, at det er. For den tristesse, der nogen gange fylder en, opvejes så rigeligt af at den hjertevarme vi møder. Det savn, der kan skære i hjertet og gøre øjnene fugtige, det opvejes helt sikkert af den perlerække af unikke oplevelser, der ligger foran os. Og som jeg glæder mig til 😊.

Derfor er det også ekstra frustrende at være en vingeskudt (m)and. For selv om operationen for en uge siden gik godt, er jeg langt fra i topform. Så nu skal jeg bare se at gro ordentligt sammen og genoptrænes, så jeg kan komme ud og lege. Med resten af familien.

For vi bor uden tvivl på verdens største legeplads 👍🏂🎽🚴🏽🚣🌊

Og jeg har næsten ferie i et helt år 😎